Bestyrelsen



Teaterforeningen EGOs bestyrelse består af:

Formand Claus Petersen

claus@teater-ego.dk

Tlf:: 26 74 76 78

Næstformand Kevin Ravn kevin@teater-ego.dk
Kasserer Peter Inselmann peter@teater-ego.dk
Bestyrelsesmedlem Nadja B. Ovesen nadja@teater-ego.dk
Bestyrelsesmedlem Camilla D. Immertreü camilla@teater-ego.dk
Bestyrelsesmedlem Maria R. Mariager maria@teater-ego.dk




Adresse



Teaterforeningen EGO
c/o Frederikke Gensby
Rådvadsvej 124, st. tv.
2400 København NV.

CVR-Nr. 32809790.





Vedtægter



§1 Navn og tilhørsforhold

1.1 Foreningens navn er: Teaterforeningen EGO (Ekstremt gode oplevelser)
§1.2 Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune

§2 Formål

§2.1 Foreningens formål er:
At skabe EGO – ekstremt gode oplevelser – for os, jer og dem. Det sociale sammenhold dyrkes af engagerede medlemmer, der mødes om glæden ved teater samt viljen til at ville mere, udvikle sig og ikke nøjes med det næstbedste.

§3 Medlemskab

§3.1 Enhver kan blive medlem af foreningen mod betaling af kontingent.

§3.2 Det er muligt at tegne støttemedlemskab (passivt medlem). Man har i dette tilfælde ikke stemmeret.

§3.3 Der afholdes audition for skuespillere umiddelbart før hver produktionsstart. Det tilfalder det pågældende instruktør at træffe den endelige beslutning om rollebesætningen.

§3.4 Hvis et medlem overtræder foreningens vedtægter og ordensregler, kan bestyrelsen vælge at ekskludere medlemmet. Medlemmet kan anke eksklusionen på førstkommende generalforsamling.

§4 Generalforsamling

§4.1 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Generalforsamlingen er det demokratiske forum, hvor medlemmerne har mulighed for at deltage direkte i beslutningsprocessen.

§4.2 Der afholdes ordinær generalforsamling 1 gang årligt – så vidt muligt i årets første kvartal.
Det påhviler bestyrelsen at indkalde samtlige medlemmer til generalforsamling senest 3 uger før mødet.

§4.3 Dagsorden for ordinær generalforsamling skal som minimum indeholde følgende punkter:

  1. Valg af dirigent
  2. Årsberetning samt godkendelse heraf
  3. Fremlæggelse af regnskab, budget og kontingent samt godkendelse heraf.
  4. Indkomne forslag. Forslag skal være indkommet senest en uge før generalforsamlingen.
  5. Valg til bestyrelse
  6. Valg af revisor
  7. Eventuelt (der kan ikke stemmes om eller vedtages noget under dette punkt)

§4.4 Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal med undtagelse af vedtægtsændringer og beslutning om foreningens opløsning. Se §9.2 samt §11

§4.5 Alle fuldt betalende medlemmer (ikke støtte/passive) har fra deres fyldte 18. år stemmeret. Værger har stemmeret for medlemmer under 18 år. Hver fremmødte medlem/værge har kun én stemme, og der kan kun stemmes ved personligt fremmøde.

§5 Foreningens bestyrelse

§5.1 Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på min. 5 medlemmer (formand, kasserer + 3 medlemmer). Bestyrelsens medlemmer vælges ved den årlige generalforsamling.
Formandsposten, næstformandsposten samt kassererposten er på valg hvert andet år. De menige bestyrelsesmedlemmer vælges for en 1 årig periode.

§5.2 Generalforsamlingen konstituerer bestyrelsen.

§5.3 Bestyrelsen fastsætter foreningens ordensreglement.

§5.4 Bestyrelsen kan nedsætte arbejdsgrupper med mere.

§6 Tegningsret

§6.1 Foreningen tegnes af formanden og kassereren for bestyrelsen i forening, eller ved en af disses forfald, af formanden eller kassereren i forening med næstformanden.
Ved beløb under 1000 kr. kan kassereren alene underskrive.

§7 Kontingent

§7.1 Det årlige kontingent godkendes af generalforsamlingen.
Alle skuespillere skal hvert kvartal betale kontingent, og dette tilbagebetales ikke ved udmeldelse.

§8 Vedtægtsændringer

§8.1 Vedtægtsændringer kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens fremmødte medlemmer.

§9 Ekstraordinær generalforsamling

§9.1 Indkaldelse sker, hvis et flertal af bestyrelsen ønsker det, eller hvis 1/3 af medlemmerne ønsker det samt ved større eller principielle beslutninger således at alle medlemmer kan tage del i beslutningsprocessen..
Indkaldelse med dagsorden sker med mindst to ugers varsel og senest fire uger efter, at der er indgået ønske om det.

§10 Regnskab og økonomi

§10.1 Regnskabsåret følger kalenderåret.

§10.2 Det revidere regnskab med kommende års budget skal være fremsendt til medlemmerne senest 14 dage før den ordinære generalforsamling

§10.3 Revision finder sted én gang årligt efter regnskabsårets afslutning. Uanmeldt kasseeftersyn kan finde sted, når revisoren ønsker det.

§10.4 Foreningen hæfter kun for sine forpligtelser med den af foreningen til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.

§11 Opløsning

§11.1 Opløsning af foreningen kræver et flertal på 2/3 af generalforsamlingens eller den ekstraordinære generalforsamlings fremmødte medlemmer.
Opløsningen skal herefter godkendes på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling.

§11.2 Ved opløsning af foreningen skal foreningens midler overdrages til almennyttige formål.
 

Således vedtaget på foreningens stiftende generalforsamling d. 13. april 2010.